Om en skøn kvinde, tsunami & tiltrængt voksen-tid....

Igår aftes prøvede jeg det der "voksen-tid" 

- sammen med denne skønne kvinde...

Kvinden er min kære moder og vi var igår i bio og se en ret fantastisk og helt forfærdelig film!

Hvis du ikke har set "The Impossible," så vil jeg anbefale dig at  få lettet måsen og slæbe én du kan lide, med ind og se den...

Det er filmatiseringen af tragedien om den frygtelige Tsunami der i 2004 ramte Thailand! Det er en sand beretning fra en familie der overlevede tragedien. 

Jeg tudede det meste af filmen igennem, i parentes: jeg skulle virkelig koncentrere mig om ikke at hulke! Selvom jeg var helt opslugt af filmen og fokuseret på handlingen, må jeg indrømme at det eneste jeg tænkte på hele filmen igennem var Tjalfe! Ikke fordi jeg var væk fra ham for en gangs skyld, men mere på grund af den forfærdelige handling, som hele tiden skubbede mine tanker over på at "det kunne have været os?" Det kunne have været MIN lille  Tjalfe der var blevet dræbt eller skyllet væk fra SIN mor?? Jeg kunne slet ikke bære tanken. Tænk på alle de hjælpeløse børn der blev dræbt. Så "forestillede" jeg mig (mod min vilje) helt automatisk hvis det HAVDE været os, tænk hvordan det må være ikke at vide om ens børn ligger druknet et sted eller om man nogensinde finder dem? Jeg har virkelig tænkt meget over den efterfølgende. Da jeg kom hjem igår havde jeg bare følelsen af taknemmelighed og havde mest lyst til at gå ind og vække Tjalfe og bare kysse og kramme ham...

Min mor og jeg havde en helt vildt hyggelig aften. Det var tiltrængt kvalitetstid for vores vedkommende. Og for mit vedkommende var det bare tiltrængt VOKSENTID! At komme ud og "opleve" noget (så ligegyldigt som en film i bio,) som ikke indebærer Tjalfe, lortebleer, tøjvask og lektier.  FAKTISK så indså jeg at sidst jeg var i biografen sådan rigtig hvor jeg sad uforstyrret og så en hel film, er 2,5 ÅR SIDEN!!! Wauw, det er sgu da lidt vildt? Jeg har haft Tjalfe med i babybio et par gange, men der kan det diskuteres hvor meget man fik med af filmene, med 30 skrigende spædbørn omkring én..

Så det VAR tiltrængt! Og virkelig skønt. Min mor og jeg fik snakket og hygget og det er længe siden.

Jeg håber jeg kan få jer lokket ind og se denne film, synes virkelig den er værd at tage afsted og se! Specielt jer med børn, vil den ramme...

Smil fra Meena, som skal op og have rykket en tand ud i morgen og er ved at skide i bukserne af bare skræk!!! (og som håber hun snart får tid og overskud til at være lidt mere tilstedeværende her i blogland....)

(tak til min søde far der passede min dejlige dreng og gjorde det muligt for mig med denne skønne aften)