onsdag den 23. januar 2013

Om at være bange for at miste sine "kunstneriske evner..."





Jeg har siden jeg var en 13-14 år, tegnet portræt tegninger. Dengang brugte jeg adskillige timer på det. 
Og jeg kan huske at jeg sad der, gang på gang og tegnede andre folks børn, forevigede det dyrebareste de ejede. Jeg smilede med en lille tåre i øjenkrogen og sommerfugle i maven og tænkte "en dag er det mit eget barn jeg skal tegne!" Jeg glædede mig helt ubeskriveligt til at blive mor og til at kunne kreere "kunstværk" efter "kunstværk" af et barn der var af mit eget kød og blod. Årene gik og jeg fik andre ting at se til. Så portræt-tegningerne blev lagt på hylden...

blev jeg selv mor og fik muligheden for at tegne Tjalfe, som var den smukkeste baby. Og dét som jeg havde glædet mig så inderligt til i så mange år, skræmte mig fra vid og sans. Jeg tænkte virkelig meget og virkelig tit på det. 
Men tænk nu hvis de mange års pause nu havde gjort, at jeg slet ikke kunne tegne længere? Altså hvem siger at man ikke bare kan miste de der kreative evner hvis man ikke holder det ved lige. I snart 2 år har jeg haft muligheden. Men jeg TURDE ikke! Jeg vidste hvor knust og ulykkelig jeg ville blive hvis jeg rent faktisk ikke kunne længere.

MEN i december (2012) besluttede jeg mig for at min søsters julegave skulle være meget personlig. Jeg ville forsøge at tegne et portræt af hende og Tjalfe. Jeg sad flere gange foran det blanke papir og bare stirrede på det i evigheder, med svedige hænder og hjertebanken. Så pakkede jeg det væk igen... 
....kom tilbage.. tegnede en streg... og gik igen... 
Selv da jeg så havde fået tegnet halvdelen, blev jeg bange for at jeg ikke kunne tegne resten. Og én ting er at tegne noget der ser pænt og virkelighedstro ud. En helt anden ting er at få personerne til at ligne! 



Beklager kvaliteten. Da det er tegnet på A3 tegnepapir, kunne den ikke komme i min scanner...
Så jeg har bare taget et billede af selve tegningen.


RESULTATET blev fantastisk. Er så tilfreds. Specielt min søster ligner så meget, at det er helt skræmmende at kigge på tegningen for længe! Jeg kunne med ro og stolthed i hjertet overrække denne gave til min søster. Min søster er ikke typen der sådan smider rundt med rosende ord eller viser hendes følelser, så havde ikke forventet nogen reaktion, mere bare et tak af ren høflighed. Men hold op det blev modtaget med åbne arme. Hun blev så glad. Hvor er jeg glad for jeg gjorde det. 

Nu skal jeg simpelthen til at tegne igen! Masser af portrætter af min lækre dreng....

8 kommentarer:

  1. Wauw, siger jeg bare! Det er fandme en dejlig gave at få :)

    SvarSlet
  2. Wauw - hvor er du da skide go'! Kan godt forstå din søster blev begejstret, den ser fantastisk flot ud :-)
    Hvis du skulle have lyst til at "øve" lidt (ikke at det er nødvendigt!) så sender jeg dig gerne et par billeder af min søn som du kan få lov at bruge - så kunne jeg jo altid få et eksemplar ;-D

    Ha' en skøn aften - og vær stolt af dig selv - du er for sej!

    KH. Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise !! :D
      Tusind tak for dine meget søde ord !

      Slet
  3. Hold da op! Og sikke et overskud! Fantastisk flot og endnu en af dine skjulte evner :-)
    Knus og kram fra May :-)

    SvarSlet
  4. Hold da op forstår godt din frygt men tror ikke sådan vi mister en evne men vi kan heldigvis altid lære mere. Glæder mig bestemt til at se meget mere fra din pen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak !! :D har lige postet et indlæg med en tegning ;)

      Slet

Bare rolig ..

Der er mange andre indlæg!
TRYK på ÆLDRE INDLÆG her ovenfor ..