5/52 (og noget om mangel på søvn)

SÅ SKETE DET! Det som ALDRIG (og jeg gentager ALDRIG!!) nogensinde er sket før i de 2,5 år jeg har kendt ham - han faldt i søvn. Altså sådan helt af sig selv, om eftermiddagen. Jeg har utallige gange læst statusopdateringer og tekster på instagram-billeder om børn der bare sådan falder i søvn, som i "En træt Caroline er gået omkuld på gulvet," eller "Så nåede Noah igen ikke at få aftensmad" og generelt bare billeder af sovende børn der har haft en såkaldt "hård og lang dag i institution" og ikke lige magtede at holde sig vågen indtil de rent faktisk blev tvunget i seng? 

Jeg forstod det ikke. 

Måske fordi Tjalfe mere er typen der (selvom han har haft en lang dag i institutionen og nok er den mest aktive i den vuggestue) ikke bare sådan overgiver sig. Næ han er mere typen der beslutter sig for at han ikke vil sove og som så med sin vilje og stædighed sagtens kan tage kampen op fra 19-23.30 - hvis han ikke vil sove, så vil han ikke sove! 

Han kalder, han synger, han skriger, han bander, han vil have vand, han lister sig op og leger på værelset og han kommer op af sengen og ind i stuen en million gange. Og det hjælper ikke at ligge ham ind, med samme sætning "Du skal sove nu, godnat." 

Han får ikke noget ud af at komme op eller af at ligge 5 timer. Jeg giver ham ikke vand og jeg svarer ham ikke på alle spørgsmålene, desuden bliver han konsekvent lagt ind igen når han står op. Men han er ligeglad. Sådan rigtigt ligeglad. Han kan fortsætte den leg i timevis, sidst prøvede jeg at tælle hvor mange gange han steg ud af den seng i løbet af en aften. 

Jeg opgav at tælle efter gang nr 47…

Jeg har været vant til den kamp så længe og været vant til først at skulle i gang med oprydning, opvask, vasketøj, praktiske ting og lektie f.eks 140 siders pædagogik efter kl 23 eller midnat. Der var ikke noget der hed at have en aften for sig selv. Så jeg var først færdig og klar til at gå i seng ved 01 tiden hver nat. 

Ret uheldigt når ens vækkeur så ringer igen kl 05.25…

(Jow jow nogen her havde ikke lige helt gennemtænk planen om at vælge rollen som enlig mor…)

DERFOR har jeg haft lidt svært ved at forstå hvordan andre børn bare sover når de skal sove eller ligefrem falder i søvn under aftensmaden. 

Men nu har vi droppet hans middagslur, som i øvrigt var på 3 timer og BINGO, nu sover han bare når han bliver puttet! Jeg er så glad, det har virkelig givet mig noget overskud og frihed. Tænk at have hele aftenen for sig selv. Det føles helt underligt. Nu er han træt og grydeklar allerede ved 18 tiden og sover oftest på under 2 minutter.  Tænk hvis man bare havde droppet den middagslur noget før! 

Jeg er glad for den her ændring, for jeg kunne ikke blive ved med at hænge sammen med de der 4 timers søvn i døgnet. Så jeg havde faktisk indført noget nyt, altså en måneds tid inden vi droppede luren, dengang vi stadig havde problemer om aftenen:

Nemlig at jeg gik i seng sammen med ham (i min seng) og sov fra kl 19.30 ca. (for han faldt hurtigt i  søvn når jeg lå med ham.) Så satte jeg alarmen til at vække mig kl 03 og så stod jeg op om natten og lavede alt det praktiske og læste mine lektier. Total skørt men det gav mig trods alt 6.5 timers søvn kontra 4 timer som jeg måtte nøjes med før, da vi brugte aftenerne på at tage den kamp… 

Meeen jeg er nu glad for at have min aften nu og være fri for at stille vækkeuret til kl 03 om natten. 

Og ja så skete det her så efter at han har droppet middagsluren. Han er så ekstremt træt når han kommer hjem fra vuggestuen og jeg kiggede væk i 2 sek., så var han faldet i søvn på sofaen! Troede aldrig det skulle ske for os og derfor var jeg slet ikke forberedt på at det kunne lade sig gøre. 

Men det gjorde det, og det måtte jeg selvfølgelig have et billede af… Det var jo ret stort.

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014."