lørdag den 23. februar 2013

Synes DU at min blog og mine indlæg er KEDELIGE..?




Ja det kan sgu godt være i er mange derude der vil synes det er fuldstændig latterligt og åndssvagt at jeg spørger så direkte. Men der er noget jeg har tænkt meget på og ladet mig irritere over..

Jeg føler ikke rigtig at folk her i blogland "sætter pris" på mine indlæg. Det lyder måske lidt forkert, mener bare at jeg ikke føler der er særlig mange der sådan læser med og kommenterer osv.. 

Ikke fordi jeg forventer at i kommenterer for jeg kommenterer jo heller ikke alt jeg læser. 
Men der er nogle bloggere her i blogland som altid får tusindvis af kommentarer på deres indlæg og hvis blogge bliver besøgt rigtig ofte, uanset om de skriver om noget interessant eller uinteressant. 
Så har jeg bare tænkt på om det er fordi at mine indlæg er kedelige?? Måske de er for intetsigende eller uinteressante for jer? Eller er jeg bare stadig "for ny" i blogland? 

-Ja jeg ved det ikke, men kunne virkelig godt tænke mig at få kommentarer fra jer omkring dette? 
For det kunne være rart at vide hvad der er godt og mindre godt, jeg er jo stadig ny og lidt uvidende.. :)

Så til DIG som læser dette indlæg lige nu! - vil du ikke smide en kommentar hvor du fortæller hvilke indlæg af mine, du har syntes godt om? Du må også gerne skrive hvis der var noget som du fandt at være helt vildt ligegyldigt. Kunne bare godt tænke mig at vide hvad der er godt for i andre at se billeder af eller læse om... HÅBER du har lyst til at "hjælpe"..

For det er egentlig derfor jeg ikke har været så aktiv herinde..... har masser af indlæg i tankerne!
....har bare ikke haft lyst til at udgive dem...

Tanker fra en umotiveret Meena

25 kommentarer:

  1. Kære Meena,
    Jeg kan godt genkende dine frustrationer! Nu fylder min blog snart tre år og sådan erfaringsmæssigt set så synes jeg det svinger helt vildt meget hvor stor aktivitet man oplever på sine indlæg! Og ja, det er bare super demotiverende og man kan super hurtigt komme i tvivl om sin ret til at 'være med'. Helt de samme overvejelser har osse gjort at jeg af flere omgange har overvejet at 'lukke lortet ned' simpelthen fordi det begyndte at fylde for meget! Jeg tager ind i mellem en pause, som du osse har gjort og indtil videre er lysten altid kommet tilbage.. Og faktisk jo mindre jeg tænker over hvad der 'forlanges' af mig og min blog, og jo mere lysten kommer indefra, jo større synes jeg osse interessen bliver. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om at man skriver om de rigtige eller forkerte ting, mere om at man ligeså stille gør sig nogle erfaringer og finder ud af hvad man selv har det bedst med! Som du selv skriver er din blog ikke så gammel og jeg ved i hvert fald fra mig selv at det kræver lang tid at falde på plads, og jeg har skiftet spor mange gange alt efter hvor meget tid og lyst der har været! Jeg nyder at læse med hos dig og håber du får sorteret lidt i tankerne, så lysten kan få plads igen :)
    Kærlig tanker fra Mejse

    SvarSlet
  2. Jeg læser med på alle dine indlæg, og synes især godt om dine billeder. Grunden til at jeg sjældent kommenterer er, at læser alle mine blogs i Google Resder, hvilket gør, at hvid jeg vil kommentere skal jeg klikke mig ind på den enkelte blog og kommentere der. Og det sker bare tit, at jeg ikke får gjort det.
    Der er tit, hvor jeg tænker at jeg vil gøre det, men ikke får det gjort. Jeg læser med på rigtig mange blogs og holder mig opdateret indenfor mange blog-genrer, hvis man kan sige det sådan, og derfor er det heller ikke altid at jeg har tiden til at kommentere på de blogs jeg følger,
    Kh Maja

    SvarSlet
  3. Jeg følger også med - ofte er jeg med på en skimmer og nyder især de fine billeder. Tiden er imod mig, og jeg får desværre ikke kommenteret ret meget, men det er, som Mejse siger, op og ned for både de etablerede blogs og de nyere af slagsen. Virkelighedens verden rammer læsere i bølger, og så sker der ikke det store i blogland i perioder, men læserne er der altså endnu.
    Du kan dog altid følge med i, hvor mange der besøger bloggen under status i din blogger back-end. Så vil du nok opdage, at der er mange, der kigger og læser, men at det er meget få af disse, der kommenterer. Kun 1-2 % af mine daglige besøgende lægger en kommentar, og det siger jo en del ;)
    Og så lige et godt råd her til sidst. Pas på med farverne på baggrund og skrift. Jeg kunne næsten ikke læse dit indlæg og fik ondt i øjnene, da jeg alligevel satte mig for at gøre det, fordi jeg synes, du skulle vide, at jeg også følger med hos dig :)
    Kh Line

    SvarSlet
  4. Jeg liker bloggen din - og jeg synes det er SÅ koselig når du legger igjen kommentarer hos meg! Tiden strekker bare ikke til for meg, så jeg må velge mellom å blogge selv eller kommentarer hos andre...:P Jeg liker veldig godt bildene og stilen din - barnerommet du viste var bare retrodrømmehimmelen! :)
    Kommentarer går det opp og ned med hos meg også, jeg har 950 følgere og får i gjennomsnitt 5 komentarer på innleggene mine, men følgertallet går allikevel stille og rolig opp. Jeg tror bloggene blir utkonkurert av instagram, og jeg ser på blogger som er større enn mine, at det generelt er færre som kommenterer.

    SvarSlet
  5. Hej Meena.
    Jeg læser ofte med, men det er tit svært at læse med den skriggrønne skrift på den gullige baggrund.
    Jeg kan godt lide alle dine indlæg, synes du tager nogle fine billeder - men krea-indlæggene er altså yndlings og det er også derfor jeg følger dig. Så følger de øvrige indlæg også med som en bonus.
    Med hensyn til kommentarer, så hjælper det rigtig meget hvis man får svaret. Det kan jeg i hvert fald se på min egen blog. Jo mere jeg svarer tilbage (også selvom det bare er et tak eller en :) ) jo flere skriver. Det er jo også rart at vide at modtageren har læst det man har taget sig tid til at skrive :)
    Hav en dejlig søndag.
    Kærlig hilsen Rikke

    SvarSlet
  6. Hej Meena.

    Jeg sidder pt. med nøjagtig samme frustrationer og jeg har længe overvejet et indlæg a'la dette. Når jeg gerne ville have flere kommentarer, er det fordi, jeg synes, det motiverer mig til at blogge mere.

    Men jeg har samtidig vendt kritikken mod mig selv, for det svinger rigtig meget, hvor ofte jeg selv kommenterer hos andre. Ikke fordi jeg ikke vil, tværtimod, nærmere fordi, min tid til at blogge, også svinger meget.

    Jeg har derfor tænkt over nogle tiltag. Dels vil jeg kommentere på min.5 indlæg dagligt, dels vil jeg gøre noget mere ved at "reklamere" for gode blogs med under 100 læsere... Hvad angår min egen blog, tror jeg, at jeg vil lave et indlæg med inspiration fra dette, for at høre, hvad mine læsere tænker... Dog har jeg den holdning, at bloggen er min, og den skal symbolisere mig - men gode råd udefra er altid rare.

    I forhold til din blog, følger jeg den, fordi det er en hverdagsblog med både børn, krea og tanker. Jeg synes, det er fedt, at se jeres farverige bolig! Jeg elsker nemlig også farver, men bor selv med dem på.en helt anden måde. Dén kontrast synes jeg, er interessant!

    Så, jeg håber, du fortsætter stilen! Også vil jeg stramme mig an, hvad kommentarer angår.

    God søndag,
    Sidsel.

    SvarSlet
  7. Hej Meena,
    jeg er vild med din blog og dine fotos. Især nyder jeg dine skæve loppefund og stil i indretning m.m. Men jeg nyder også de mere personlige indlæg - fordi de giver et indtryk af personen bag og det er herligt med blogs, der handler om lidt af hvert.

    Tiden er ikke altid til at lægge en kommentar, men kender det godt fra mig selv at man synes det tager lidt af lysten, hvis man synes der er få kommentarer. Så bliver det envejskommunikation og noget af det sjove ved at blogge er jo at få respons på det man tænker, ser, finder og laver :)

    Jeg prøver på ikke at gå for meget op i antal kommentarer - hvis jeg gjorde så kunne jeg helt sikkert starte med at droppe mine indlæg om New Zealands smukke natur. Tror bare ikke altid folk ved, hvad de skal skrive til det. Og så er der tiden, som de fleste jo har for lidt af.

    Jeg prøver på samme måde at være ligeglad med antallet af faste læsere, da det reelt ikke siger særligt meget. Din blog er i mine øjne fx. langt federe end virkelig mange med langt flere læsere. Det siger ikke rigtigt noget.

    Jeg håber at du fortsat har lyst at dele lidt af din hverdag med os :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  8. Jeg læser alle dine indlæg, nyder dem og især billederne og prøver at smide en kommentar i ny og næ :)

    SvarSlet
  9. Jeg stemmer i med at din skrift er meget svær at læse, som f.eks her når den er grøn. Der opgiver jeg rimelig hurtigt.
    At svare på det andre folk skriver til en, er også rigtig vigtigt har jeg erfaret.
    Derudover er det vigtigt at gøre dig selv synlig, ved selv at skrive hos andre!

    Jeg elsker dine billeder og det de fortæller!

    Kh Tina

    SvarSlet
  10. Jeg ELSKER dine indlæg!

    Jeg stemmer dog i, at detpga farven kan være svært at læse indimellem, især på mobilen (og den bruger jeg jo tit, når jeg er igang med at få Alvin til at sove om natten...).

    Du har jo et utrolig hurtigt voksende læsertal, så tror nu ikke at d skal bekymre dig om noget;-)
    Jeg har tit gået og tænkt på at lave et indlæg i stil medd dette, da det også springer mig meget i øjnene at der hos de helt store blogs altid er et utal af kommentarer, uanset hvor interressant, eller mangel af samme, indlægget er. Det skyldes nok den taktik man jo også selv kan forfalde til; det gælder om at synliggøre sig i Blogland, og en god måde er at lægge kommentarer.
    Jeg elsker dog at kommentere, kan faktisk slet ikke lade være...!
    Jeg tror, som en anden ogs nævnr, at det er vigtigt at svare på de kommentarer folk lægger. Jeg synes ihvertfald selv at det er rart at få en tilbagemelding, når man har lagt en kommentar:)

    SvarSlet
  11. Søde Meena:) Jeg synes, at du har en dejlig blog! Og endnu tror jeg ikke, at du har lavet et indlæg, som jeg fandt uinteressant. Jeg havde meget de samme tanker som dig, da min blog var ny og frisk. Men da jeg følte rigtigt efter, fandt jeg ud af at jeg blogger for MIG!! Naturligvis vil jeg gerne ha' flere læsere for min blogs alder taget i betragtning har jeg ikke mange. Jeg laver heller ikke give aways, hvor man skal være fast læser for at deltage - ingen kritik af de, der gør det, det er bare ikke mig.
    Jeg har en fast kerne af læsere, som ofte kommenterer - dem vil jeg naturligvis gerne 'tilfredsstille'. Og i statistikken over mine indlæg er det tydeligt, at mine læsere reagerer 'bedst' på de personlige indlæg, hvorfor jeg bestræber mig på at lave et par stykker af dem om måneden. På samme måde ku' jeg forestille mig, at dine bolig-indlæg er populære - dem kan jeg i hvert fald rigtig godt lide:)

    SvarSlet
  12. jeg læser med på din blog men ved ikke altid hvad jeg skal skriv i en kommentar ! men for at gøre sig mere synlig må du ud og gør dig synlig på andre blogge ...

    og så stil dig selv et spørgsmål .... blogger du for din egen skyld eller blogger du for dine læser ? det er 2 forskellige ting

    SvarSlet
  13. Hej Meena. Jeg er en af de mere usynlige læsere, som følger din blog. Jeg er desværre ikke så god til at kommentere, men jeg læser med stor fornøjelse dine indlæg. Jeg lader mig inspirere af dit retro univers og SKØNNE dreng, selvom vi stilmæssigt ikke helt ligner hinanden. Men det er faktisk det jeg kan lide. Din blog og dit hjem oser af personlighed, hvilket er mere end man kan sige om mange af de store blogs, som efterhånden er rene reklamesider. Så jeg bliver ved med at læse, og fra nu af vil jeg også blive bedre til at kommentere. Hvis jeg må komme med et lille pip, så er dette indlæg meget svært for mine øjne at læse med den grønne skrift på en grøn baggrund, men måske det bare er mine øjne :-D
    Kh Lone (byromby.blogspot.dk)

    SvarSlet
  14. Først, jeg har ikke læst de andres kommentarer, så måske jeg kommer til at gentage...

    Dernæst, kan jeg virkelig godt lide din direkte måde at spørge på. Jeg stiller også mig selv det spørgsmål til tider, da det jo gør en rigtig varm, når andre kommenterer på ens indlæg. Og hånden på hjertet, så ville jeg nok personligt ikke være i blogland, hvis ikke jeg fik kommentarer..
    Jeg følger bestemt med i hvad du lægger ud. Min tendens til at kommentere afhænger nok lidt af hvad emnet er. Hvis det drejer sig om familiesammenkomster og lignende vil jeg nok ikke kommentere så ofte. Er det derimod billeder af din (utrolig skønne) hjem, indretning eller krea-sysler, så er tendensen højere.

    Dette indlæg er utroligt svært at læse pga. grøn skrift på grøn baggrund, og ser jeg sådan et indlæg må jeg tilstå, at jeg nok vil have en tendens til at lukke ned for det igen. Så for fremtiden kan du overveje at gøre det mere læservenligt :0)
    Glæder mig til at følge med også i fremtiden, og lur mig om der ikke ryger en del flere kommentarer i din retning :0)

    SvarSlet
  15. Hej Meena
    Ironisk nok startede jeg med at kæmpe en kamp for at læse dit indlæg herover...enten er det min iPad eller også er det mine gamle øjne, ser gør, at jeg havde svært ved at afkode indholdet af en tekst skrevet med en farve og på en baggrund, der ikke er egnet for mig;)
    Utallige gange har jeg været ved at hoppe i blækhuset, når jeg har læst eet af dine indlæg. Måske er det alderen, eller min manglende tro på, at min holdning gør en forskel, der har gjort, at jeg afholder mig fra at spidse pennen. Muligvis er jeg ligesom Fru Fausing beskriver på sin blog, ramt af en pyt og skidt mentalitet.
    Men hold da op, hvor er din livssituation som selvvalgt enlig mor lig min. Var selv med ham til han var seks og kan bare se så mange træk i din forældrerolle, der ligner mine mønstre. Mit behov for at være næsten i symbiose, at leve gennem ham, at lægge mine ønsker og værdier over i ham, at lade ham være centrum, at eje og elske ham, at ville ham alt det bedste, som jeg kunne se...at....at....
    Jeg gjorde et forrygende godt arbejde. Du gør det fantastisk. Jeg følger din blog, ser dine fotos og læser dine tekster og får lyst at give dig ros og modspil....men hvem er jeg til at blande mig i dit li.....derfor er jeg endt på "lurebænken"...

    SvarSlet
  16. Nej, dine indlæg er ikke kedelige:-) Jeg nyder dine lækre billeder, og teksten som emmer af personlighed og varme- bliv endelig ved med den stil!

    SvarSlet
  17. Nu vælger jeg at svare jer alle samlet:
    Jeg er MEGET glad og taknemmlige for alle jeres kommentarer!!! Det betyder alverden at i har gidet at gøre så meget ud af det. Og jeg det varmer mit hjerte og har faktisk givet mig lysten til at blogge, tilbage! :) Nu ved jeg at i er nogen derud som faktisk læser med og kan lide mine indlæg. Det har ikke været et forsøg på at få ros eller bekræftelse, men alligevel har det betydet meget at høre! Jeg ved godt selv at dette indlæg og det med "pigebesøg" var i meget skrappe farver og ret irriterende for øjnene, tror bare det var et forsøg på at blive set og hørt i al min frustration!! :D Men jeg var ikke klar over at skriftfarven generelt (altså også i tidligere indlæg) var et problem! Så tak for at i gjorde opmærksom på dette. Mht til at svare folk der kommenterer, så gjorde jeg det ALTID i starten. Men kom lidt fra det igen da jeg kunne se at ingen så svarede i den anden ende.. :) Men det må jeg huske fremover!

    Jeg takker endnu engang. TAK søde blogdamer ;) I kan vente jer en masse farverige indlæg den kommende tid, for nu vil jeg på banen med en masse!!!
    SMIL fra en overvældet Meena :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt! Skønt at følge dig og din chokobrune dreng - han er simpelthen kær!

      Ha' en skøn aften!

      Slet
  18. Hej Meena jeg har også fulgt din blog et stykke tid, og på det seneste har jeg klikket ind og hver gang tænkt ØV, for der var ingen nye indlæg :) Jeg elsker at læse dine indlæg fordi du er så åben og ærlig, og man kan ikke gætte sig til at du kun er 23 år. Troede du var på min alder (29). Med det mener jeg at du skriver meget modent.

    Jeg elsker dine billeder!! Dem nyder jeg i fulde drag. Synes du formåer at fange tingene så de bliver interessant at kigge på. Jeg har selv en søn på 16 måneder, og jeg kommer fra Sri Lanka og bor i Viborg. Jeg har læst et sted at du vist også skulle komme fra Sri Lanka ? Jeg kunne da godt tænke mig at høre mere om din baggrund, og det ikke for at snage, men synes det kunne være interessant.

    Og sidst men ikke mindst elsker jeg billeder af din dejlige søn. Der får jeg også stor inspiration til børnetøj.

    Din blog er en af de flotteste og mest interessante blogge for mit vedkommende. Så jeg synes du skulle skrive nogen flere indlæg :) Jeg selv er efter jeg har set din blog blevet inspireret til at oprette en blog, men har bare ikke fået tiden til det endnu.

    Keep the spirit. Fra Jana Sasikumar

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jana!

      Den besked varmede mit hjerte og fik et smil frem på mine læber efter en eller meget øv-dag !
      Tusind tak for din detaljerede beskrivelse af de ting du synes godt om! Og jeg er meget beæret over at du klikker ind og tjekker og ligefrem tænker "øv" når jeg så ikke har lavet nye indlæg!! :D Det lover jeg at blive bedre til, for jeg vil jo gerne og brænder inde med en masse ting jeg vil vise og fortælle!

      Hey lyder til vi har en del tilfælles og bor ret tæt :) Jo jeg er også fra sri lanka! Måske jeg skulle lave et indlæg og fortælle noget mere om MIG?

      Jeg vil glæde mig til at læse med på din blog når du får den lavet, så må du lige sende mig link ;-)

      Sender lige et tak og et kram i retning mod viborg... :)

      Slet
  19. Åh et hurtigt svar herfra, elsker din blog pga billeder og dit hjem! Du bor super dejligt og du virker som en dejlig person. Tiden er min værste fjende og overvejer selv nogengange at lukke, fordi tiden ikke er med mig.
    Men skøn blog du har dig:)

    SvarSlet

Bare rolig ..

Der er mange andre indlæg!
TRYK på ÆLDRE INDLÆG her ovenfor ..