Det her billede betyder rigtig meget for mig. Portræt nr. 37, fra i sommers.
Da min far og hans kæreste (min papmor) gik fra hinanden, ramlede min verden.
Hun var jo min "reserve-mor" og hendes børn, mine "søskende"… og sådan havde det været i 5 år.
Så det føltes som om, at vores eneste (tætte) familie, blev revet væk sammen med beslutningen om, at de ikke længere skulle være kærester!
Desuden er det jo Tjalfes "Bedste," hun var med før og under hele graviditeten og så gav det selvfølgelig mening at hun skulle hedde "bedste" når babyen kom..
For Tjalfe er hun jo ligeså meget hans bedste, som hans mormor er mormor, så jeg synes bare ikke at det var fair overfor ham, at han skulle fratages en Bedstemor, på baggrund af en beslutning som han på ingen måde havde noget med at gøre…
Så jeg tog en snak med min "papmor" og forklarede hende hvordan jeg havde det med hele situationen og at jeg for intet i verden ville miste hende og børnene i vores liv.
Heldigvis var hun enig og vi besluttede os for, begge at gøre en indsats for at det ikke glider ud i sandet.
Hvis jeg skal være helt realistisk omkring det, så ved jeg godt at det bliver svært og at det kræver en indsats fra begge parter, men jeg håber og tror på at det er muligt!
Vi har forsøgt at ses til hygge med jævne mellemrum og det sætter jeg stor pris på.
En af gangene var denne dag i sommers hvor vi var derude og hygge og spise.
Jeg bliver så utrolig rørt og varm om hjertet når jeg ser de 4 skønne unger sammen og når jeg ser hvordan de (og vi alle) bare falder tilbage i det gamle, når vi så ses! Og de 4 har bare noget helt specielt sammen. Hendes børn forguder Tjalfe som nærmest er som en ekstra lillebror for dem og Tjalfe elsker dem! Desuden spørger han stadig ofte til sin bedste og det synes jeg er gode tegn.
Hvis jeg skulle give dette portræt et navn ville det være familie & evig kærlighed.
Se dem lige.. mit hjerte smelter
"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar