Nu er det ved at være længe siden jeg har "budt jer indenfor" i vores hjem.
Så i har endnu ikke set vores "foto-galleri," hvilket jeg længe har lovet flere af jer at poste på bloggen.
Og eftersom jeg lavede vores billedvæg for mere end et år siden, så er det vist på tide at vise resultatet frem.
Jeg er personligt meget glad for billedvæggen, som altså ikke er en lille én af slagsen med sine
mål på 2,20 m x 2,70 m.
Det var enormt svært at udvælge "så få" billeder ud af de mange billeder jeg tager. Men jeg elsker ideen om at udstille mine bedste og mest betydningsfulde "kunstværker" i vores hjem og holde det 100% sort/hvid med mulighed for at udskifte billederne med tiden. Tjalfe og jeg nyder at gå og kigge på den og snakke om personerne på billederne, som selvfølgelig er de mest betydningsfulde personer i vores liv. F.eks har det været rart for Tjalfe at kunne pege og snakke om mine 2 veninder fra henholdsvis København og Fyn, da han ikke ser dem så ofte og derfor har glæde af at holde minderne om dem ved lige.
Desuden elsker vores gæster at kigge på de her vægge og det er altid det der får folk til at måbe mest når de træder ind i vores hjem. Folk komplimentere altid vores lille galleri og siger at det mest imponerende er størrelsen på billedvæggen og på selve fotografierne og så dét at alle billederne er "gode" billeder.
Fotografierne er lamineret og sat i Ikea rammer hvor glasset er taget ud, hvilket giver en fed effekt uden genskær og refleksion fra lyset og dagslyset. Desuden er den lille væg skrå og det giver også en rigtig god effekt. Synes personligt ikke det er pænt med glas i rammer, da det ødelægger selve billedet og da billederne her er lamineret kan de virkelig tåle meget, også fedtede fingre..
Jeg har som sagt haft den i over et år nu, og går og drømmer om at udskifte nogle af billederne. Både fordi jeg er blevet en del dygtigere til at fotografere og fordi Tjalfe er blevet ældre og det ville være rart at der var nogle billeder som lignede ham mere, sådan som han ser ud nu.
Men det må vente lidt -desuden vil jeg have svært ved at vælge nogle af disse fra..