13/52

Det er lidt hårdt at starte i børnehaven, når man i forvejen mangler den der middagslur!

Så kan man godt blive hygge-træt om eftermiddagen og ende i sofaen, i selskab med sutterne og en go' film...

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014." 

12/52 (og noget om Michelle)

Nogen mennesker vil bare altid have en speciel plads i ens hjerte. Michelle er én af dem. Vi har kendt hinanden siden jeg var 17, hvor vi mødte hinanden på efterskolen. Og idag 7 år efter, har vi stadig kontakt. Desværre er hun fra København, så vi ses ikke så ofte. Det gør mig virkelig trist, men jeg er stolt over at vi stadig kan holde sammen efter 7 år med den afstand! 
Tjalfe er så glad for hende, selvom han ikke ser hende så ofte, og kan virkelig huske hende. Jeg har gjort meget ud af at tage billeder af dem sammen når hun var været på besøg, så vi kan tage dem frem og kigge på og snakke om. Hun hænger også på vores galleri-væg og alle de ting gør, at hun på en måde stadig er en del af vores hverdag selvom hun er langt væk. Det er mest i ferier og til hans fødselsdag hun kommer, da hun arbejder meget, men vi tager hvad vi kan få og nyder hvert sekund af hendes selskab. Hun har lige været på besøg og det var virkelig tiltrængt. Denne gang var der nemlig gået udsædvanlig lang tid, siden vi så hende sidst, hele 8 måneder. Helt ulideligt, selvom vi ofte vender verdenssituationen over telefonen og derved stadig har kontakt i mellemtiden. 

Det her billede er så dejligt og hyggeligt. Det kan nemlig godt være lidt for rart at ligge der hos Michelle på sofaen. Så rart at man falder i søvn. Se lige hvor smukke de er.

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014."

11/52 (og status på BH)

Det her billede vil bare altid være så betydningsfuldt, min elskede søn på vej til sin første dag i børnehave! 

Er så vild med billedet, som virkelig viser en børnehaveklar knægt med sit kække smil og et glimt af ballade i øjnene!

Status på børnhave: Han går stadig veltilpas ind når han bliver afleveret og får de fleste dage slet ikke sagt farvel til mig. Sidst jeg afleverede ham, nåede jeg kun lige at sætte mig på hug i garderoben for at stille hans støvler på plads da han kom løbende hen til mig, lagde armen på min skulder og hovedet på skrå og sagde: " Øh jamen du smutter bare nu, er det okay mor?" 

Og da pædagogen og jeg var færdige med at skraldgrine, så "smuttede" jeg …

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014." 

SÅ KOM DEN DAG JEG HAVDE FRYGTET ALLERMEST!!!!

Nemlig den dag hvor jeg skulle sende min dreng afsted i børnehave. 

Jeg havde virkelig frygtet denne dag. Ikke på mit barns vegne, han har længe været klar til børnehave og har generelt bare altid være "foran" hans jævnaldrende. Så drengen skal sgu nok klare sig, det er mere moderen? Nu har han jo ikke de 3 pædagoger som jeg var så tryg ved at aflevere ham til 5 dage i ugen? Hvad med de nye pædagoger, mon de er okay? Dette er kun et lille udkast af alle de bekymringer jeg har haft omkring alt det her børnehave-halløj. Men i bund og grund så er måske allermest fordi at tanken om at jeg nu har et BØRNEHAVEBARN, et børnehavebarn(!!!!!) , føles som en mavepuster jeg ikke havde set komme…

Men selvfølgelig var bekymringerne uden grund, for Tjalfe vadede bare ind og puttede madkassen i køleren og satte sig hen og spillede på computeren indtil en voksen fandt ham og tog ham med til samling. Og ja så stod jeg så der og følte det ville blive akavet at vinke farvel til barnet, eftersom han gik med de andre uden at ænse sin mors tilstedeværelse… Så jeg tog hjem..

Det er virkelig her jeg skal huske på at hans  total "kold i røven" indstilling til tingene og frygtløshed, sommetider kan være en okay egenskab at have. 

Her er lidt billeder af min seje gut, på vej til sin første dag i børnehave…

Iført: "Gudrun og Gudrun" hue, "Mads Nørgaard" strik, "Mar Mar" leo leggings,  "Angulus" støvletter & hans "Fjällräven" rygsæk.

Tjalfe's sidste dag i vuggeren!

Puha, den var værre. 

For mig altså.

Det var så sørgeligt og underligt at skulle sige farvel til vuggestuen. Den vuggestue og de 3 pædagoger som har forandret min dreng og vores hverdag. At komme fra en meget dårlig dagpleje og en meget dårlig start på livet, til en vuggestue hvor vi virkelig følte at der blev taget hånd om os, har været priceless! De har taget så godt imod Tjalfe og vi har aldrig følt os så velkommen nogen steder. Det er første gang nogen har set noget godt i min dreng, og har mødt ham på en måde som han virkelig har fortjent og haft behov for. De har tacklet ham så godt og samarbejdet mellem dem og jeg, har været så fantastisk. 

Den sidste dag i vuggestuen var også den dag de havde fastelavn. 
Jeg havde lavet frugt til børnene som Tjalfe havde med. 
Små blomster, biler og dyr lavet af frugt, hvilket faldt i god jord. Tjalfe var specielt meget stolt at pindsvinet og drengene var vilde med bilerne.

Kære vuggestue! 

Tak for et dejligt år. 

Tak fordi i så alt det gode i mit barn og tog så godt imod os.

 For det vil jeg altid være taknemmelig! 

10/52 (og noget om fantasi og leg)

Som i kunne læse i det her indlæg, var Tjalfe "Rapunzel" til fastelavn.

Herhjemme er både kjolen og parykken blevet brugt flittigt. Så stiller han sig op på sin højstol og siger: "Mor så leger vi du er den onde mor Gothel og så kommer du hjem til tårnet og så skal du råbe 'Rapunzel let down your haaaair,'" (han ser oftest filmen med engelsk tale, det vil han nemlig helst, haha ja han er en ener!)

-Ja og så står han der og kaster det lange hår ned til mig!

Åh kære Tjalfe...

"A portrait of my child, once a week, every week in 2014"

Noget om fastelavn og HAM der min lille prinsesse Rapunzel..

Så var det jo at kalenderen sagde Fastelavn.

 Jeg gav Tjalfe lov til selv, at vælge hvad han ville være i år, eftersom at drengen har sin egen mening om alt efterhånden… 

Og han ville jo så selvfølgelig være Rapunzel! 

Nu havde jeg jo selv spurgt og givet ham valget, så selvfølgelig skulle han da have lov at være Rapunzel…

Tjalfe har i en (meget LANG) periode været fascineret af Rapunzel og filmen "To på flugt." 

Kender i den ? Fantastisk film. 

Det sjove ved han lille "obsession" med Rapunzel, er at det var ved et "uheld" at han blev helt bidt af filmen... 

Jeg tror ikke har har fortalt det, men Tjalfe har aldrig ville se tegnefilm og animationsfilm. Det har ALDRIG sagt ham noget! Han har altid set film med virkelige mennesker i, som f.eks de gamle "Lille Per" film, "Otto er et næsehorn,"og "Astrid Lindgren" klassikere. 

Men så i december da jeg stadig havde problemer med at han ikke ville sove om aftenen, var der en aften hvor jeg simpelthen ikke orkede at tage den der 3-4 timers kamp med ham, og i stedet gjorde noget jeg aldrig havde gjort før. Jeg sagde "fint, så læg dig i mors seng og så kan du ligge og falde i søvn til en film." Pointen var at det selvfølgelig skulle være en film han synes var røvsyg så han netop bare ville falde i søvn af kedsomhed.  

Jeg havde længe inden jeg fik Tjalfe, købt en masse børnefilm, disney klassikere, you name it, og jeg havde gjort mange forsøg for at få det til at fange hans interesse, men uden held. Vi havde været igang med alle de gode, "Dumbo," "Toy Story," osv, men han gik hver gang jeg satte en tegne eller animationsfilm på. 

Så var det jeg stod der og skulle finde på en film der skulle være så uinteressant at han ville kunne falde i søvn til den, og så kom jeg i tanke om "To på flugt." Ikke at det er nogen dårlig film, men det var både en animationsfilm og så en meget piget film, så jeg tænke "Yes, bingo, den tager jeg." 

Problemet var bare at den fangede ham fuldstændig og han faldt ikke i søvn. Siden den dag har drengen ikke foretaget sig andet en at se Rapunzel. Og åh gud, han sluger den råt hver gang. Når den er færdig, starter han den forfra…

Jeg har altid lagt meget vægt på, ikke at præge ham til hverken at blive piget eller drenget. Han har altid både haft dukker og dukkevogn lige så vel som biler og togbane. Han har også lige så meget pigetøj, som han har drengetøj. 

 Jeg er ved at brække mig over folk (specielt fædre) der bliver forskrækket over at deres drenge leger med pigelegetøj eller synes kjoler er fantastiske og der er da mange der har kommenteret det, at han ville være Rapunzel til fastelavn. 

"Ej Meena, hvad er det du gør ved ham," 

"Ej det er da synd,"

 "Tror du ikke han bliver drillet,"

 -og fra en far i vuggeren som var fuldstændig chokeret:

 "Tjalfe så længe du kun har den på idag og ikke stadig render i kjole når du bliver 17.." 

Jamen for helvede folkens, så få jer dog noget at gå op i. Måske en hobby…

Nå men jeg er vist nødt til at vise jer hvordan min søn så ud da han stolt dragede afsted til Fastelavn i vuggeren…. Meget yndigt og samtidig ret ømt syn, enjoy!