onsdag den 19. februar 2014

8/52



Tjalfe med Ipaden i en hyggestund med mormor. 
Han er meget optaget af sin Ipad for tiden. Faktisk er han næsten ikke til at få væk fra den igen, når han først er igang. Det er det første han spørger efter når han kommer hjem fra vuggestuen og om morgenen henter han den selv med ind i sengen, med det samme han slår øjnene op. Han har endda vågnet en nat og spurgt efter den og en anden nat havde han mareridt om at den var gået i stykker hvilket gjorde at han var fuldstændig ulykkelig.
 Førhen var Ipaden ikke noget der sagde ham noget og det eneste tidspunkt han brugte den var når jeg havde opfordret ham til det, fordi jeg havde brug for at få ham "afsat" så jeg f.eks. kunne lave aftensmad. Så derfor gør det mig egentlig ikke noget at han er så optaget af den og glad for den nu, for han nyder den virkelig. Og nu hvor han ikke længere sover middagslur, kan jeg bare mærke at han er enormt træt og har brug for den her hyggestund med Ipaden, hvor han kan sidde på sin flade uden at skulle forholde sig til noget. Han er så træt når han kommer hjem og han har ikke lyst til at løbe rundt og lege, det har han simpelthen ikke kræfter eller overskud til, han vil bare gerne sove når han kommer hjem. 
Det er hårdt at blive stor og give afkald på middagsluren... 




"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bare rolig ..

Der er mange andre indlæg!
TRYK på ÆLDRE INDLÆG her ovenfor ..