Ham her er mit kæreste eje.
Manden i mit liv.
Og vi har ALDRIG været adskilt!
Sidst vi var adskilt er halvandet år siden. Der var han nemlig inde i min mave...
Tjalfe og jeg, vi har "kun" hinanden.
Det har jeg selv valgt. Og det er jeg stolt af oftest meget glad for.
Men det er ikke altid en dans på røde roser. For vi har været vant til at være tæt op af hinanden og vores liv er som udgangspunkt kun Mor&Tjalfe
HVER DAG I halvandet år har vi været sammen, boet sammen, sovet sammen. Og selvom det har været helt fantastisk, så får man også brug for et pusterum. Brug for at savne og brug for bare, at være væk fra hinanden.
På baggrund af det valg jeg tog, da jeg fik ham, har jeg ikke muligheden for at have friweekend hver 2.weekend eller bare en gang i mellem, som mange andre enlige mødre.
Så efter knap 600 dage hvor vi har været sammen 24/7, var tiden inde!
Tjalfe's mormor foreslog at han overnattede derude og den ene del af mig lyst til at skrige JA TAK, det er en pisse god idé!! - imens den anden del underligt nok havde lyst til at takke nej?
Tjalfe's mormor foreslog at han overnattede derude og den ene del af mig lyst til at skrige JA TAK, det er en pisse god idé!! - imens den anden del underligt nok havde lyst til at takke nej?
For kunne jeg virkelig det? Altså være væk fra ham. Det var helt nyt og jeg var faktisk ret nervøs!
Lørdagen kom. Og tingene blev pakket.
Jeg havde besluttet mig for at nyde min aften og bare være mig -og måske få indhentet lidt af det praktiske (ja man er vel mor..)
Men sjovt nok endte jeg med at sidde hjemme og føle mig helt underlig tilpas. Jeg savnede den lille mand så frygteligt og kunne slet ikke finde ud af at nyde det 100%? Jeg måtte lige ind på hans værelse og gik flere gange rastløs rundt ..
Imens jeg tørrede mine (i know) ynkelige tårer væk, kunne jeg samtidig godt se hvor åndssvagt det var!! For i realiteten ville det jo være det samme på en helt almindelig aften. Der ville han jo heller ikke være hos mig fordi han jo så ville ligge i sin seng og sove!
Så hvorfor var det her så anderledes?
...Tja jeg fandt aldrig ud af det..
....Men hold nu op, hvor var det skønt at se min lille Nullergøj igen om søndagen!
Åh jeg forstår dig godt. Vi kan slet ikke undvære vores små älsklinger, men det er nu godt at være adskilt en gang i mellem. Det skal man jo nok øve sig på, især når man som du har været sammen med ham hele tiden så længe.
SvarSletHåber at du næste gang kan nyde det lidt mere :-).
Du har simpelthen så meget ret :)
SvarSletJeg håber også at øvelse gør mester så jeg kan nyde det næste gang! :D
Tøft valg du har tatt - å være alene om det hele. Jeg tror ikke jeg hadde klart det. Alle de våkne nettene, sykdom hos den lille og være alene om å bekymre seg, og alltid måtte være den som må gjøre "jobben"... Du er supertøff :) MEN - jeg tror det er sunt for både mor og barn å ha noen "luftepauser" fra hverandre :)
SvarSletTusind tak!
SletJeg synes det er fantastisk selvom jeg er alene, MEN også pisse hårdt! Mest mangler man at der er en anden voksen til at hjælpe til og dele glæderne med, og så synes jeg det hårdeste er det der med man ikke har de der pusterum.
Men tak :) er glad for jeg har fået ham selvom det kan være svært <3
Jamen det er altid hårdt at aflevere sit kærlige eje :) Jeg savner faktisk også min lille søn, når han ligger nede i sin seng og sover :) Det er fjollet, men det er en pylre-mors lod :)
SvarSletEr du på barsel i det daglige siden du fortæller, at du er sammen med Tjalfe 24/7? Skal han i dagpleje på et tidspunkt.
Hehe, ja det er skørt, og man ved det jo godt :)
Sletnej det passer ikke helt hvad jeg siger, ikke sådan bogstaveligt i hvert fald. Jeg havde ham det første år 24/7 helt alene og hele tiden. Men det sidste halve år har han jo så været hos dagplejen noget af dagen :)
At savne er hårdt - men også smukt!
SvarSletJeg elsker at savne mine unger når de er af sted og jeg ELSKER at forenes med dem igen!
Mon ikke det er sundt det der savn?
Tror du har helt ret i at det er sundt dét savn! ;)
Slet