16/52

I påskeferien var Tjalfe på jagt i haven for at lede efter de små overraskelser, som påskeharen havde gemt...

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014." 

Tjalfe's 3 års fødselselsdag #1 - INDBYDELSEN

Det er ikke til at fatte, men Tjalfe's 3 års fødselsdag er lige rundt om hjørnet! 

I år har vi sendt nogle lidt anderledes indbydelser ud..

Han er jo vild med "Karlsson på taget" og "Nils Karlsson Pusling" - ja og faktisk alt der skriger "ASTRID LINDGREN!" (ham har jeg sandelig fået opdraget med go' smag)

Så det var jo oplagt at Mama her skulle i gang med noget seriøs photoshopping, så nogle af hans yndlingskarakterer kunne "være med" på invitationen sammen med ham. Det tog lang tid, men det lykkedes sådan okay. Tjalfe var i hvert fald tilfreds!

Hvis du kender historierne og filmene, kan du (måske) se at det er lillebror der kigger efter Karlsson, Tjalfe der flyver væk med Karlsson som har snuppet en frikadelle fra Lillebror's mor (ligesom i filmen,) Pusling der titter frem ved huset og rotten fra Pusling filmen, som kigger ud af rottehullet….

De andre år så indbydelserne sådan her ud:

I år er der ikke noget decideret "tema," ligesom f.eks sidste år hvor temaet var "American." 

Men det skal nok blive godt. 

 Der kommer mange flere fødselsdagsindlæg, så hold øje på bloggen….

15/52 (om et fantastisk billede og en dreng der både kan flyve og vil vinterbade!)

Åh jeg elsker simpelthen det her billede!

 Jeg synes at fotografiet er så smukt og jeg får faktisk et sug i maven, når jeg kigger på det! ....(uden at lyde voldsomt selvfed selvfølgelig..) 

Vi var ude og få en omgang kold, frisk luft ved Skive Strand. Han elskede den bro og det vand. Og han ville bare så gerne lige kigge ud over kanten og spurgte, om han ikke måtte svømme. Og nå ja, så troede han også han havde både vinger og magiske kræfter og råbte "se mor, jeg kan flyve!" Han faldt ikke i, bare rolig.. 

….det gjorde han så senere, eller det vil sige jeg nåede at gribe ham inden han hoppede i, fra badeplatformen, for han ville da skide på at vejret den dag, var mere beregnet til flyverdragt, end til udendørs badning.. 

Det her billede er smukt. 

….Og det her billede siger i øvrigt ikke så lidt om ham af min.

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014." 

Om en FORSKRÆKKELSE og en dreng der ikke kan gå!

Sidste søndag, altså for snart halvanden uge side, endte vi på Viborg sygehus!

Tjalfe fik skoldkopper om onsdagen og har været meget ramt af det. Om lørdagen vågnede han op fra middagslur hos mormor og kunne ikke gå. Han skulle overnatte derude, fordi jeg havde et photoshoot, og et svendegilde, og det blev værre og værre i løbet af dagen, også smerterne. Søndag morgen ringede min mor og vækkede mig og sagde at jeg skulle komme med det samme så vi kunne få ham til vagtlægen. 

Vagtlægen mente at det var hoften den var gal med og sendte os akut til skademodtagelsen på Viborg Sygehus. Jeg kunne mærke han var bekymret over hvad der var galt og han ville ikke rigtig ud med hvad det var han havde i tankerne at det var han fejlede. Han sagde at Tjalfe ikke måtte hverken spise eller drikke og så vidste jeg jo bare at det her ikke var for sjov..

Vi ankom til skademodtagelsen og kom ind til en læge. Jeg sagde at jeg altså gerne lige ville indvolveres i, hva' fanden der foregik. Han forklarede at de havde to ting i tankerne. 

Den ene var, at man åbenbart i forbindelse med skoldkopper, kan få smerter i lige præcis hoften, en form for betændelseslignende tilstand der i. Men samtidig var de usikre på om det var dette der var årsagen til at han ikke kunne gå, for det var noget man typisk først fik 10 dage efter man havde fået skoldkopper, og Tjalfe havde jo ikke haft det mere end 4 dage.. 

Den anden ting de havde i tankerne, var at det kunne være en meget farlig og usædvanlig sygdom i hoften. De håbede det ikke, for han var meget lille til at skulle fejle det og desuden var sygdommen åbenbart meget sjælden.. Men han skulle forsat faste for var det nu den sygdom, så skulle han opereres med det samme!!! Fuck mit hjerte sad helt oppe i halsen!

Blodprøven som skulle fortælle hvad han så fejlede, puttede ham sådan lidt i gråzonen og de var derfor meget i tvivl om det var det ene, det andet eller noget helt tredje! Mest af alt blev de nervøse for om det så altså var den sygdom.. De ringede og bad om en scanning af hans hofter og jeg overhørte samtalen, hvor jeg kunne forstå at der blev sagt at det var der altså ikke tid til idag, men lægen sagde "det SKAL være idag, det kan ikke vente." Jeg blev fandeme mere og mere nervøs. 

Vi blev isoleret i et rum, for de kunne ikke indlægge os på børneafdelingen, da han jo havde skoldkopper. Og der sad vi så indtil om eftermiddagen hvor det blev vores tur til den scanning…

Scanningen viste HELDIGVIS at der ikke var væske i hoften og at det ikke var den dersens sygdom der havde fået mit moderhjerte til at briste bare ved tanken! Pyyha… Men hvad var det så? Ja det vidste de ikke. Så der kom en ny læge ind som egentlig bare skulle udskrive os. Det var her vi fik sagt (for anden gang den dag) at vi altså havde på fornemmelsen at det var foden og ikke hoften den var gal med. Den forrige læge ville slet ikke høre noget om foden da han var inde, han havde bare plapret løs om hvordan han ville flække ryggen op på Tjalfe og hvordan han så ville sprøjte noget ind og fjerne noget andet hvis det var den hofte sygdom ….(og alt muligt modbydeligt lægesnak) Men den nye læge fandt hurtigt ud af ved at rent faktisk røre ved foden, at det var DER den var gal. Hun sendte os til røntgen hvor vi fik fotograferet foden. Den var ikke brækket med udfra hendes undersøgelse af ham, fandt vi ud af at han har forstuvet sin fod!!!!

ÅH GUD, så sad man der, isoleret i et fucking rum på et sygehus, en hel søndag, fordi de troede min søn var nærmest dødeligt syg og skulle have flænset ryggen op og ha' opereret hoften, for så at finde ud at det er en skide forstuvet fod!! Jeg er da lettet, HELT SIKKERT! Men for fanden, mand.. 

Det er først de sidste par dage han sådan rigtig er begyndt at gå nogenlunde normalt uden at støtte for meget på hælen. Stakkels lille pus. Og hans skoldkopper er ovre, altså nu er der sår på alle og han er ikke plaget af dem længere….

Men det har virkelig været en hård omgang for ham, drengen kan jo i forvejen ikke sidde stille på sin røv i bare 5 min.. Så det har været noget af en udfordring for ham! 

I morgen skal han sådan rigtig afsted i børnehaven igen, for første gang i 2 uger. 

Det er vist tiltrængt for alle parter.. 

14/52 (...og noget om skoldkopper!)

Så blev det Tjalfe's tur til at blive ramt! Han fik skoldkopper sidste onsdag og har været hårdt ramt! Heldigvis går det den rigtige vej nu, og som i kan se er skoldkopperne ved at blive "pæne." 

Billedet (som jeg er vild med) er taget i en hyggestund med Milo og en slikkepind. Man må jo (næsten) alting når man er syg..

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014"